Hormonel akne: Derfor er det ikke altid huden, der er problemet

Har du prøvet den ene hudplejeserie efter den anden? Skåret sukker, mælk eller gluten væk? Måske har du endda været igennem antibiotika eller isotretinoin – fået flot hud – og så oplevet, at aknen langsomt kom tilbage?

Så er du langt fra alene.

Akne er en hudsygdom, og hudlægelig behandling kan være både relevant og nødvendig. Men når jeg møder kvinder i klinikken med tilbagevendende voksenakne, er huden sjældent det eneste, jeg er interesseret i.

Jeg vil også vide:

Hvordan ser din cyklus ud? Hvordan fungerer din fordøjelse? Hvordan er dit blodsukker og din energi gennem dagen? Er du meget stresset? Hvordan sover du? Og bliver din akne eksempelvis værre op til menstruation?

For huden kan være et af de steder, hvor ubalancer andre steder i kroppen bliver synlige.

Hvad er hormonel akne?

Hormonel akne ses ofte omkring hage, kæbelinje, hals og den nederste del af ansigtet. Udbruddene kan være dybe, ømme og inflammatoriske, og mange oplever et tydeligt mønster gennem menstruationscyklussen.

Det skyldes blandt andet, at talgkirtlerne påvirkes af androgener – en gruppe hormoner, som både mænd og kvinder producerer.

Hvis den hormonelle signalering øger talgproduktionen, samtidig med at porerne lettere tilstoppes og der opstår inflammation, har vi nogle af de vigtigste ingredienser til akne.

Men hvorfor sker det?

Det er her, det bliver interessant.

1. Androgener og blodsukker kan spille en rolle

Testosteron og særligt det mere potente androgen DHT kan stimulere talgkirtlerne.

Hos nogle kvinder ser vi samtidig tegn på insulinresistens eller store udsving i blodsukkeret. Insulin og IGF-1 kan påvirke de signalveje, der øger talgproduktion og keratinisering i huden.

Det er også en af grundene til, at akne ofte ses hos kvinder med PCOS.

Men du behøver ikke have PCOS for at have hormonelt påvirket akne.

I klinikken kigger jeg derfor ikke kun på selve udbruddene. Jeg spørger også ind til cravings, energidyk efter måltider, menstruationscyklus, hårvækst, hårtab og andre tegn, der kan fortælle os noget om det hormonelle og metaboliske billede.

2. Din cyklus kan give os vigtige spor

Et af de første spørgsmål, jeg stiller en kvinde med akne, er:

Hvornår i din cyklus bliver huden værre?

Hvis udbruddene konsekvent dukker op i dagene før menstruationen, fortæller det os, at hormoner sandsynligvis spiller en rolle.

Det betyder ikke nødvendigvis, at du har “for meget østrogen” eller “for meget testosteron”. Hormoner fungerer i et komplekst samspil, og både niveauer, følsomhed og forholdet mellem hormonerne kan have betydning.

Derfor kan det i nogle tilfælde være relevant at undersøge hormonerne nærmere – eksempelvis med blodprøver eller en DUTCH-test.

3. Tarmen og huden kommunikerer også

Noget af det, der overrasker mange af mine klienter, er, hvor meget jeg spørger til deres mave.

Oppustethed.

Forstoppelse.

Diarré.

Meget luft.

Fødevareintolerancer.

For hvad har det egentlig med bumser på kæben at gøre?

Tarmen er så vigtig for immunforsvaret og kroppens inflammatoriske miljø. Samtidig er tarmens mikroorganismer involveret i en lang række processer, der indirekte kan påvirke både hormoner og hud.

Der forskes derfor i det, man kalder gut-skin axis – forbindelsen mellem tarmen, immunsystemet og huden.

Det betyder ikke, at al akne kommer fra tarmen. Men hos en person, der både har vedvarende akne og betydelige fordøjelsesproblemer, synes jeg, det er relevant at undersøge begge dele.

I nogle tilfælde bruger jeg derfor en GI-MAP-test til at få et mere detaljeret billede af tarmens mikrobiom og fordøjelsesmiljø.

4. Stress kan ses i huden

“Jeg spiser sundt. Jeg træner. Jeg tager mine kosttilskud. Hvorfor bliver min hud ikke bedre?”

Nogle gange er svaret, at kroppen simpelthen er presset.

Stress påvirker blandt andet kortisol, søvn, blodsukker, inflammation og vores hormonelle signalering.

Det betyder ikke, at din akne “bare skyldes stress”.

Men hvis dit nervesystem konstant er i alarmberedskab, du sover dårligt og aldrig rigtig restituerer, kan det være en vigtig del af det samlede billede.

Derfor kan arbejdet med akne nogle gange også handle om noget så basalt som søvn, regelmæssige måltider, mindre overtræning og mere restitution.

Casen: Da vi stoppede med kun at kigge på huden

En kvinde i slutningen af 20'erne kom til mig med voksenakne, som især sad omkring kinder, hage og kæbe.

Hun havde prøvet adskillige hudprodukter og oplevede perioder med forbedring, men aknen blev ved med at vende tilbage.

Samtidig var hun ofte oppustet, træt og oplevede tydelige forværringer omkring sin menstruation.

I stedet for at starte med endnu en hudprotokol begyndte vi derfor at se på hele billedet.

Vi arbejdede blandt andet med hendes måltidsrytme og næringsindtag, fordøjelse og tarmmiljø, søvn og stressbelastning. Samtidig forenklede vi hudplejen, så hudbarrieren fik mere ro.

Det interessante var, at huden begyndte at ændre sig i takt med, at resten af kroppen også faldt mere til ro.

Det skete ikke på to uger.

Men gradvist blev udbruddene færre, huden mindre inflammatorisk og hendes cykliske forværringer mindre markante.

Og det er præcis derfor, jeg arbejder med akne på denne måde.

Hudpleje betyder stadig noget

Når vi taler om akne indefra, kan det hurtigt lyde, som om hudpleje er ligegyldigt.

Det er den bestemt ikke.

En beskadiget hudbarriere, overdreven rens, for mange aktive ingredienser eller produkter, som huden ikke tolererer, kan gøre situationen værre.

Derfor arbejder jeg ofte med begge sider samtidig:

Hvad sker der på huden – og hvad sker der i kroppen?

For nogle vil den vigtigste indsats ligge i hudplejen. For andre kan hormoner, PCOS, blodsukker, stress eller fordøjelse være relevante brikker. Og ofte er det en kombination.

Skal du have lavet en hormon- eller tarmtest?

Ikke nødvendigvis.

Jeg mener ikke, at alle med akne skal have lavet en DUTCH-test eller GI-MAP.

Først skal vi forstå din historie.

Hvor sidder din akne? Hvornår begyndte den? Har du tidligere fået isotretinoin eller antibiotika? Hvordan ser din menstruationscyklus ud? Har du fordøjelsesproblemer? Hvordan sover du? Og hvad har du allerede prøvet?

På baggrund af det kan vi vurdere, om det giver mening at teste – og i så fald hvad der faktisk er relevant at undersøge.

For målet er ikke at tage flest mulige tests.

Målet er at finde de brikker, der er relevante for din hud.

Når aknen bliver ved med at komme tilbage

Hvis din akne vender tilbage igen og igen, kan det være værd at stille et andet spørgsmål end:

“Hvad skal jeg smøre på?”

Spørgsmålet kan i stedet være:

“Er der noget i min krop, der bliver ved med at skabe de betingelser, hvor min akne trives?”

Det er netop dér, jeg starter.

Jeg arbejder med kvinder med hormonel og tilbagevendende akne, hvor vi ser på hele billedet – hud, hormoner, cyklus, tarm, kost, blodsukker, stress og livsstil – og bruger funktionelle laboratorietests, når de giver mening.

Book en gratis 15-minutters afklarende samtale, hvis du gerne vil høre, hvordan jeg ville gribe netop din akne an.